mar

6

Af hattrick

Ingen kommentarer

Kategorier: Lån

Lån penge

Gad vide hvor mange mennesker i Danmark, der egentlig er helt gældfrie. Altså ikke skylder nogen noget som helst andet end høflighed. Det må være en fed fornemmelse, tænk hvilken frihed.

Jeg hørte forleden, at man som ‘normal’ lønmodtager i Danmark har endog meget svært ved at holde sig fri for gæld, uanset hvor sparsommelig man nu engang er. For at kunne sammenligne med noget, må der jo være en nedre grænse for en ‘normal’ indtægt. Fattigdomsgrænsen er stadig et fy-ord, men flere og flere mennesker har oplevet grænsen – frivilligt eller ej.

Jeg er ikke fattig. Jeg kan bare ikke betale næste termin og nogle enkelte regninger – for første gang i mange år. Årsagen er, at jeg ikke kan arbejde fuld tid mere, men jeg har da i det mindste et arbejde.

Jeg må så i gang igen med endnu et projekt ‘lån penge’. Hvad er det så, jeg vil blive målt, vejet og sammenlignet med, når jeg må gøre det, som mange andre gør for at overleve? Umiddelbart ikke så meget.

Markedspladsen ‘Lån penge’ er åbent alle dage – hele året rundt. Og det er åbent for alle. Selv hvis jeg allerede var en dårlig betaler og registreret hist og her, er der muligheder stadigvæk.

Temaet ‘Lån penge her, når alt andet glipper’, ser ud til at være mottoet for de fleste forhandlere på pengemarkedet. Det tager tid at fuldføre projekt ‘Lån penge’, for der er altså rigtig mange om at give gode tilbud. Bare det at skulle vælge de seriøse låneudbydere ud fra det modsatte, tager sin tid.

Der er selvfølgelig en række ulemper ved projekt ‘Lån penge’. Det er i høj grad ydmygende at få afslag fra de instanser, som man troede ville hjælpe en, når det virkelig brænder på. Og så er det altså meget lidt motiverende at stifte yderligere gæld overhovedet, når man som jeg nærmer sig de 60.

Afslutningsvis er det også dyrt af låne penge, selv om renten er lav. Man skal i hvert fald huske at læse alt det, der står med småt og så i øvrigt vide, hvad begrebet ÅOP – årlige omkostninger i procent – er for en størrelse.

Jeg har bestemt ikke kalkuleret med at være helt gældfri den dag, hvor pensionen tikker ind på min konto. Nu bliver underskuddet lidt større end beregnet. Til gengæld håber jeg så, at pensionen kommer til tiden og med det indhold, som jeg er stillet i udsigt lige nu.